Afliver myte: vores vikarer tager ikke jobbet fra lærlinge og svende

Hos os i Viktech oplever vi af og til at folk tror at vores vikarer tager jobs fra lærlinge og elever – måske pga. den faktor at både lærlinge/elever og vikarer er tidsbegrænsede stillinger. Men det er slet ikke de samme arbejdsopgaver du ansætter en lærling til som du ansætter en medarbejder fra Viktech til. Derfor vil vi gerne aflive myten om at vores medarbejdere tager jobs fra lærlinge og elever.

Viktechs faglærte vikarer er færdiguddannede håndværkere

Den største forskel fra lærlinge/elever er at Viktechs faglærte vikarer er færdiguddannede håndværkere. Vikarerne bliver typisk ansat af en virksomhed der kræver en håndværker med nogle års erfaring der kan træde til fordi virksomheden har travlt og der er for mange opgaver til at de allerede ansatte medarbejdere kan tage sig af dem alle sammen. En lærling kan eller må tit ikke det samme som en faglært medarbejder/vikar. At sige at “vikarer tager jobs fra lærlinge” er for os ligesom at sige at “faste medarbejdere tager jobs fra lærlinge”. Du sender fx ikke en lærling alene ud for at køre spjæld og service for din virksomhed, ligesom at du heller ikke sætter en uautoriseret elev til at udføre autoriseret arbejde alene. Det kan du med en Viktech medarbejder, fordi vi på forhånd sørger for at rekruttere færdiguddannede, faglærte håndværkere der matcher de kompetencer arbejdet kræver.

Vikarer konkurrerer heller ikke med svende

Men hvad så med svende? Når jobsøgere kontakter os er noget af det første vi spørger ind til om de har minimum to års erhvervserfaring og svendebrev. De fleste virksomheder søger nemlig en håndværker der er klar på at træde til med det samme uden den store oplæring og det kræver erfaring. Det har en svend ikke og derfor er vores vikarer heller ikke konkurrenter til svendene ude i erhvervslivet. De egentlige alternativer til en vikar fra Viktech er en faglært medarbejder med erhvervserfaring.

Når virksomhederne vælger en vikar er det typisk på grund af jobusikkerhed

Der kan opstå jobusikkerhed af flere årsager. I håndværkerbranchen skyldes jobusikkerheden tit de sæson-relaterede udsving i udbud og efterspørgsel på håndværkeropgaver. Mange håndværksopgaver udføres udendørs og der spiller vejret og sæsonen en afgørende rolle på hvor mange opgaver der kommer ind. Virksomhederne vælger vikarer for fleksibelt at kunne justere bemandingen op og ned uden at skulle opstarte og fyre en masse medarbejdere. Det er bedre for både virksomheder og medarbejdere. Virksomhederne slipper for en masse administrativt arbejde og medarbejderne slipper for at blive fyret og søge jobs på ny. En vikar hos Viktech bliver ofte bare rykket ud til en ny arbejdsplads når opgaverne slipper op på den nuværende arbejdsplads.

Vigtigt med uddannelse af nye, faglærte håndværkere

Grundpillen i Viktech er at skaffe flere færdiguddannede, faglærte håndværkere til virksomheder og vi finder det yderst vigtigt at der bliver uddannet flere håndværkere for at vi kan blive ved med at opfylde det behov der er for faglært arbejdskraft. Selvom vi ikke direkte har at gøre med lærlinge/elev-området så prøver vi på flere måder at fremme erhvervsuddannelserne. Senest med vores initiativ om at have en uddannelse-sektion på Viktech bloggen og øge fokus på uddannelse via sociale medier. Men vi er også selv begyndt at tilbyde små efteruddannelses-kurser til fiberteknikere for at kunne følge med efterspørgslen af faglærte medarbejdere på fiber- og teleteknikområdet.

Derfor skal du ansætte en elev eller lærling

Der er mange gode grunde til at ansætte en elev eller lærling. Ligesom andre arbejdsgivere der tilbyder specialiserende kurser kan det være for at du har mulighed for at skræddersy din fremtidige medarbejder, så lærlingen eller eleven senere kan blive fastansat i din virksomhed. Du har også mulighed for at lære noget af din lærling/elev. De kommer typisk med opdateret viden fra deres uddannelsessted og derved kan de være med til at sikre et højere fagligt niveau i din virksomhed. Generelt set vil ansættelsen af flere elever og lærlinge gavne hele din virksomheds branche da meget tyder på at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft inden for en årrække. Ved at ansætte en elev eller lærling er du med til at påvirke tendensen og sikre fremtidens kvalificerede arbejdskraft.

Læs mere om at ansætte elever og lærlinge på Hands on’s hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *