Flere kvinder til håndværker-uddannelserne

Der skal flere kvinder til håndværker-uddannelserne – det var budskabet fra den iøjenfaldende Boss Ladies stand, hvor man kunne klæde sig ud som en håndværker, lave badges og samtidig høre de kyndige, kvindelige studerende fortælle om deres uddannelse indenfor byggeri, anlæg eller installation. Viktech talte med VVS-studerende, Louise Tingvold, om hendes vej til VVS-uddannelsen.

Louises far er VVS’er men Louise ville egentlig først være elektriker

Jeg har aldrig kunne sidde stille

Louise Tingvold 21 år og VVS-studerende

Som barn kunne Louise aldrig sidde stille og hun vidste at hun ville lave noget praktisk med sine hænder.

Louise startede på grundforløbet på elektrikeruddannelsen men begyndte at interessere sig mere og mere for grøn energi og især genanvendelse af regnvand.

Fik at vide af læreren at elektriker-uddannelsen ikke var noget for hende

Louise blev ved med tale om regnvand på studiet og fik at vide af sin lærer at elektriker-uddannelsen ikke var det rigtige for hende. For mange ville det nok være en nedslående oplevelse at få at vide at man ikke passer ind, især som kvinde på et studie hvor største-delen af de studerende er mænd. Men det slog ikke Louise ud. Hun blev istedet inspireret til at vælge en anden gren indenfor håndværkerfaget, nemlig VVS-uddannelsen. På VVS-uddannelsen er Louise i sit rette element. Her får hun nemlig lov til både at bruge sine hænder og arbejde med grøn energi, vandsparer og genanvendelse af regnvand.

Nu er Louise blevet fortaler for flere kvinder i håndværksfagene. Som ambassadør i Boss Ladies tager Louise ud til folkeskoler og events som DM i Skills og fortæller sin historie i håb om at vække andre unge kvinders interesse for at tage en erhvervsuddannelse indenfor byggeri og anlæg. Boss Ladies er et projekt drevet af Divérs – foreningen for diversitet og lige muligheder, der gerne vil gøre op med fordomme om at håndværk er forbeholdt drenge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *