Kæmpe lys-messe udskudt på grund af coronavirussen

Messe Frankfurt, der er arrangør af Light+Building-fagmessen har valgt at udskyde den populære lys-messe, der tidligere har været besøgt af 220.000 gæster (i 2018). Udskydelsen sker kun fire dage efter at de først har meldt ud at de ville holde fast i datoen fordi de vurderede at der var lav smitterisiko. De nye oplysninger om spredning af virussen i Italien, har nu fået dem til at skifte mening.

For mange rejserestriktioner og krav til kontrol af kinesiske gæster

Messe Frankfurt begrunder udskydelsen med de mange rejserestriktioner for besøgende og udstillerne, som gør det svært for deltagere at møde frem, samt den øgede kontrol af kinesiske gæster, der bliver for svær for dem at udføre i praksis. Samtidig oplyser de at størstedelen af udstillerne er fra Kina og Italien.

Messe flyttet til september 2020

De nye datoer for messen kendes endnu ikke helt men Messe Frankfurt har meddelt at messe bliver rykket til et sted mellem midt og slut september 2020. Der har været registreret 2640 udstillere til messen, som oprindeligt skulle være fundet sted 8. til 13. marts, så udskydelsen kommer kun halvanden uge før den oprindelige messestart.

Anden stor messe blev afholdt uden tilfælde af coronavirus

Messe Frankfurt afholdte tidligere i februar (7. til 11. februar) deres anden store messe, Ambiente, for forbrugsvarer med 108.000 besøgende. Her havde de stillet behandlingsrum og læger til rådighed i tilfælde af coronamistanke. Der var dog ingen sygdomsforekomster. Alligevel har Messe Frankfurt valgt at flytte Light+Building på grund af virussens seneste spredning i Europa.

Foto af Petra Weizel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *