Vil du arbejde mindre i 2020 så er der gode muligheder i et bemandingsbureau

I dag kan du via Ritzau læse at hver sjette beskæftigede dansker ønsker at arbejde færre timer. Det viser en ny interviewundersøgelse foretaget af Danmarks statistik. 16% af de adspurgte, svarende til 382.000 beskæftigede, ønsker at arbejde mindre. Hvis du er en af dem der også ønsker at gå ned i tid bør du overveje et job via et bemandingsbureau.

Mere tid til familien

Er du i alderen 35-44 år så hører du måske til den gruppe af danskere, der er godt i gang med at stifte familie og skal få hverdagen til at hænge praktisk sammen med dit arbejde, at hente og bringe børn til og fra deres institution, legeaftaler og hobbyaktiviteter OG samtidig vægte kvalitetstid og nærvær med både børn og partneren.

En af de få der tilbyder mindre tidskrævende arbejde til dig der vil fokusere på familien

Bemandingsbureauer som Viktech er en af de få der giver gode muligheder for mere fritid til mennesker der gerne vil fokusere på familielivet, da mange jobs bliver udbudt med forskellig projektvarighed. Det gør at du mellem projekter kan have perioder med mere fokus på familien, venner, rejse eller hobbyer. Du har nemlig muligheden for at takke ja eller nej til projekter eller melde dig inaktiv.

Ifølge undersøgelsen af Danmarks Statistik er der flest i nedsat tid som er studerende eller ældre. Det giver god mening i forhold til at ældre har gode muligheder for at gå ned i tid og at der er tradition for at udbyde studiejobs til studerende der vil supplere SU’en. Er du i alderen 35-44 år er det meget mindre udbredt med deltidsarbejde, og det er faktisk den aldersgruppe, der i undersøgelsen har størst ønske om at arbejde mindre.

Tidsafgrænsede byggeri- og anlægsprojekter hos Viktech

Har du også ønske om at arbejde mindre kan tidsbegrænsede projekter hos Viktech meget vel være løsningen for dig. Viktechs projekter ligger typisk indenfor håndværker fagområder som elektriker, tekniker, maler, VVS, tømrer, murer og anlægsarbejde. Du kan læse mere om at arbejde på projekter og se ledige stillinger under Viktechs jobsektion. Der findes også lignende rekrutterings- og bemandingsbureauer indenfor andre fagområder som fx IT, konsulenthuse, økonomi, lager og kontor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *